åndelig omsorg anne elsebeth overgaard

Forside > Lærebog > Forord

Forord til

Anne Elsebet Overgaard: Åndelig omsorg - en lærebog - Kari Martinsen, Katie Eriksson og Joyce Travelbee i nyt lys

Af Svend Bjerg, universitetslektor, dr.theol.


Åndelig omsorg er en lærebog i et fag, som med stor kraft demonstrerer det snart fuldendte paradigmeskifte inden for sygeplejen, vendingen fra behandling til pleje, fra produktion af sundhed til sansning af den syge, fra udeltagende observation til skæbnefællesskab, kort sagt fra videnskab til visdom.


Sygepleje rummer i forhold til lægevidenskab sin egen, helt særlige form for videnskabelig observation og produktive behandling, koncentreret i det ene ord 'omsorg', en omsorg, som i fysisk praksis har indvævet et åndeligt mønster, sagt på godt dansk: elementær medmenneskelighed.


Anne Elsebet Overgaard gennemgår i første del af sin bog teorien om åndelig omsorg hos de tre førende teoretikere på feltet, den norske Kari Martinsen, den finske Katie Eriksson og den amerikanske Joyce Travelbee, hver med sin ideologiske bagmand: K.E.Løgstrup, Søren Kierkegaard og Viktor Frankl.


I anden del samler Anne Elsebet Overgaard sig om praksis, åndelig omsorg i form af samtale og sans for livshistorien. Alt skildres med stor anskuelighed, da praksis følger teori som en skygge. Lærebogen er skrevet i et dagklart dansk, umiddelbart forståelig for enhver med engagementet på rette sted.


Åndelig omsorg er en livsfilosofisk disciplin, et dyrt ord for den disciplinerede opmærksomhed, enhver sygeplejer lægger for dagen i praksis. Kompetencen til at skønne ret vokser med summen af egne erfaringer. Åndelig omsorg er sådan set, hvad enhver moden person kan vise.

I faglig sygepleje gavner det dog at blive skolet i omsorgens teori og praksis, navnlig fordi ånden i al omsorg er gået i glemmebogen. Ånd er jo i sin kerne liv, åndfulde mennesker er livfulde personer.


Men ånd er også fællesskab om livets grunderfaringer, og skal ånd føre til fællesskab, må man lære det sprog, der hører hjemme i et levende fællesskab. Det sker ikke gennem spekulation, men ved træning i at 'læse', hvad vore fælles livserfaringer fortæller om liv og død, lidelse og livskrise. Hvad de lærde kalder fænomenologisk iagttagelse.


København, 1. juli 2002