åndelig omsorg anne elsebeth overgaard

Forside > Lærebog > Anmeldelse

Overgaard, Anne Elsebet: Åndelig omsorg - en lærebog. Kari Martinsen, Katie Eriksson og Joyce Travelbee i nyt lys


Af Grete Schärfe


I sygeplejerskeuddannelsen skal der undervises i åndelig omsorg. Det står skrevet i Bekendtgørelse om sygeple-jerskeuddannelsen af 30. marts 2001. Og til en sådan undervisning har Anne Elsebet Overgaard med bogen Åndelig omsorg - en lærebog leveret et fortrinligt redskab (1).


Det fortrinlige består i, at hun i sin formidling af et emne, der for mange opleves som vanskeligt tilgængeligt, tager afsæt i noget, de studerende i forvejen har kendskab til (eller vil få kendskab til i 1øbet af uddannelsen), nemlig nogle af vores kendte sygeplejeteoretikeres værker. Forfatteren guider den studerende gennem Kari Martinsens, Katie Erikssons og Joyce Travelbees omsorgsteorier med henblik på at se, hvordan deres teorier kan bidrage til en praksis for åndelig omsorg.


Det er tydeligt, at forfatteren er vant til at undervise sygeplejestuderende. Hun har lang erfaring som sygeplejelærer ved Sygepleje- og Radiografskolen i Københavns Amt. Bogen er blevet til i forbindelse med en ,,Flexibel Masteruddannelse", som hun har taget ved Det Teologiske Fakultet, Københavns Universitet. Uddannelsen omfatter studier i etik, religionsfilosofi, sjælesorg, tværkulturel kommunikation og islamisk teologi.


Med den baggrund kan det ikke undre, at bogen er præget af respekt for patienternes individuelle livssyn.Det er tydeligt, at forfatteren er vant til at undervise sygeplejestuderende. Hun har lang erfaring som sygeplejelærer ved Sygepleje- og Radiografskolen i Københavns Amt. Bogen er blevet til i forbindelse med en ,,Flexibel Masteruddannelse", som hun har taget ved Det Teologiske Fakultet, Københavns Universitet. Uddannelsen omfatter studier i etik, religionsfilosofi, sjælesorg, tværkulturel kommunikation og islamisk teologi.

Med den baggrund kan det ikke undre, at bogen er præget af respekt for patienternes individuelle livssyn.


Det afspejles bl.a. i den definition på åndelig omsorg, som forfatteren har valgt at bruge:


Alligevel har den kristne tro en fremtrædende plads i bogen. Det er helt bevidst fra forfatterens side, idet hun mener, at uanset hvad vi tror på, er det vigtigt, at vi kender vores egne kristne rødder.


Sansning, lidelse og mening

I et indledende kapitel giver forfatteren et historisk rids over, hvilken plads åndelig omsorg og religion gennem skiftende tider har haft i vores samfund og i sygeplejen. 1 det næste kapitel begrunder hun, hvorfor hun bruger filosofi i behandlingen af et sygeplejefagligt emne. Endelig sætter hun fokus pa fænomenologi samt teologisk og filosofisk eksistentialisme som de tre filosofiske retninger, der vil blive refereret til i den videre gennemgang.


Resten af bogen er inddelt i to hoveddele: en teoridel og en praksisdel. I den teoretiske del gennetngar forfatteren:

Stærkt koncentreret handler åndelig omsorg på den baggrund om ,,det åbne, sansende møde med et lidende menneske, der søger efter mening i tilværelsen" (1, s. 16). Udformmingen af dette møde behandles i praksisdelen af bogen. Her udmøntes de tre teoretikeres omsorgstanker i en praksis for åndelig omsorg - en praksis, der indebærer den fænomenologiske samtale, mødet med det lidende menneske og endelig hjælp til at finde mening og sammenhæng. Desuden indeholder afsnittet et kapitel om åndelig omsorg og menneskets livshistorie samt et afsluttende kapitel med digte og salmer.


To samtaleformer


Det, som har været mest brugbart for mig, der arbejder i praktikken på et hospice, er forfatterens beskrivelse af to samtaleformer. Her refererer hun til teolog og psykoterapeut Bent Falk (3).


). I det, forfatteren kalder den objektivt analytiske samtale, vil man typisk bruge hvorfor-spørgsmål for at finde frem til en årsag til problemet, således at man kan gøre noget ved årsagen og derved løse problemet. Det er den fremgangsmåde, vi benytter, når vi arbejder efter sygeplejeprocessen, hvor vi indsamler data og analyserer dem. Anne Elsebet Overgaard forkaster ikke denne samtaleform, men hun mener, at det, når sagen drejer sig om menneskets eksistens og åndelige liv, er den fænomenologiske tilgang, der må være den overordnede.


Hvis patienten spørger: "Hvorfor skulle det ramme mig?", vil den objektivt analyserende sygeplejerske hjælpe patienten til at finde svar på, hvorfor man er blevet ramt, mens den fænomenologisk arbejdende plejerske vil hjælpe ham til at holde det ud.


At få åndelig omsorg ind under huden


Som en, der selv har skrevet og læst en del om åndelig omsorg, er det forfatterens tilgang til emnet, der har vakt min største interesse. At få åndelig omsorg til at blive en naturlig integreret del af sygeplejen er en kunst, der kun i begrænset omfang er lykkedes hid til. Selvom der er blevet undervist og skrevet meget om emnet inden for det sidste par årtier, er åndelig omsorg for mange stadig en fremmed fugl - noget, der henligger under sygeplejersker med en særlig interesse eller under præsten. Denne fremmedgørelse af emnet forstærkes, når det alene er præsten, der varetager undervisningen i åndelig omsorg ud fra sin teologiske vinkel på sagen.


Det særlige ved denne bog er, at for-fatteren griber åndelig omsorg an ud fra en sygeplejeteoretisk vinkel. Det er ikke før sket i dansk sammenhæng. Dermed bygger hun bro over den kløft, der for mange eksisterer mellem sygepleje og åndelig omsorg. Og chancerne for, at åndelig omsorg i højere grad kommer ind under huden på de studerende og tænkes med i deres omsorg for patienterne, øges dermed betragteligt. Det kunne indvarsle en ny epoke for det åndelige-eksistentielle felt i vores fag.


Og bogen ville som lærebog gøre sig endnu bedre, hvis den havde indeholdt et kapitel med henvisninger til noget af al den anden litteratur og forskning, der -med en anderledes tilgang - er kommet frem om emnet de senere år. Det ville give bogen et bredere og mere nuanceret perspektiv.